Beskrivelse
Bindevævsmassage og arvævsbehandling til brystopererede.
Behandlingen har god effekt på smerter og bevægelighed. Når vævet er blødgjort, reduceres endvidere risikoen for ødem, og træningen, der skal genoprette muskelbalancen, er lettere at gennemføre.
Vi indleder behandlingen med en grundig undersøgelse, hvor generne vurderes. Blandt andet undersøges vævets forskydelighed, muskelbalancen omkring bryst og skulder samt bevægeligheden i skulderen.
På Fysioterapien er vi 5 fysioterapeuter, der tilbyder arvævsbehandling til kvinder, der er opereret for brystkræft.
Vi har alle deltaget i Kirsten Tørsleff´s kursusrække for brystopererede og arbejder ud fra hendes metoder, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen anbefaler.