Senfølger efter behandling for kræft.
Halvdelen af alle kræftpatienter lever med senfølger. Både kræftsygdommen og den behandling, du har fået, kan give en række symptomer, som kan vare ved eller opstå lang tid efter behandlingen er afsluttet og være kroniske. De kaldes senfølger.
Mange lever med lette senfølger, men der er også nogle, som har senfølger, der påvirker livskvaliteten.
Der kan være tale om generelle senfølger og senfølger, der knytter sig til de forskellige kræftformer.
Fysiske senfølger kan være:
- Arvævsdannelse
- Balanceproblemer
- Forkortning af muskler/fejlstilling af led (kontrakturer)
- Føleforstyrrelser
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Knogleskørhed
- Lymfødem og rosen
- Nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser
- Nedsat muskelkraft og bevægelighed
- Smerter pga. muskelspændinger og nervepåvirkninger.
- Spise- og synkeproblemer
- Stikken og prikken i fingre og tæer
- Søvnproblemer
- Talebesvær
- Træthed/fatigue
- Vandladnings-/afføringsproblemer (inkontinens)
- Vejrtrækningsproblemer
Behandlingen indledes med en grundig gennemgang af din sygehistorie og en grundig undersøgelse. Med afsæt i de senfølger du oplever og resultatet af undersøgelsen, udarbejder vi en personlig behandlingsplan for det videre forløb.
- Øvelsesterapi
- Manuel behandling af smertefuldt og stramt væv, herunder manuel behandling efter Kirsten Tørsleffs behandlingstilgang
- Bækkenbundstræning
- Vejrtrækningsøvelser
- Deep osccilation (anvendes særligt til arvæv, strålefibrose, lymfødem).
Behandling til brystopererede
Arvævsbehandling til brystopererede.
Mange brystoperede kvinder oplever forskellige gener som følge af operation og strålebehandling.
Det kirurgiske indgreb belaster muskelvæv, nervevæv, karvæv og lymfesystemet.
Strålebehandling kan ligeledes give senfølger i form af smerter og nedsat bevægelighed i vævet.
Vi anvender en behandlingsmetode, der er udviklet af Fysioterapeut Kirsten Tørsleff. Behandlingen henvender sig til kvinder, der er opererede for brystcancer.
Bindevævsmassage og arvævsbehandling til brystopererede.
Behandlingen er baseret på at blødgøre arvævet og det omkringliggende stramme væv. Herved forbedres forskydeligheden i fascierne mellem musklerne, blodgennemstrømningen øges og området bliver mere “levende” igen.
Behandlingen har god effekt på smerter og bevægelighed. Når vævet er blødgjort, reduceres endvidere risikoen for ødem, og træningen, der skal genoprette muskelbalancen, er lettere at gennemføre.
Vi indleder behandlingen med en grundig undersøgelse, hvor generne vurderes. Blandt andet undersøges vævets forskydelighed, muskelbalancen omkring bryst og skulder samt bevægeligheden i skulderen.
På Fysioterapien er vi 4 fysioterapeuter, der tilbyder arvævsbehandling til kvinder, der er opereret for brystkræft.
Vi har alle deltaget i Kirsten Tørsleff´s kursusrække for brystopererede og arbejder ud fra hendes metoder, som Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Vi tilbyder også individuel øvelsesvejledning, træning på hold samt behandling med kinesiotape og Deep Oscillation.
Fysio Flow – til brystopererede
FYSIO FLOW – holdtræning til brystopererede.
Målgruppe:
Kvinder der er brystopereret og/eller strålebehandlet, og som oplever nedsat bevægelighed og/eller stramhed efter behandlingsforløbet.
Indhold:
Vi træner kroppens bindevæv – kroppens fascier – med dynamiske øvelser til at opnå bedre bevægelighed af ar-vævet. Vi afslutter træningen med en kort afspænding.
Tidspunkt:
Onsdage kl. 15.30-16.30
OBS! Fysio Flow holdet er i øjeblikket sat på pause. Vi kan også her på Fysioterapien tilbyde arvævsbehandling ad modum Kirsten Tørsleff til brystoperede.
Halscancer
Operation og strålebehandling i forbindelse med halscanser kan give forskellige problemer i hals- og kæberegionen. Generne kan f.eks. være:
- Øget fasthed/stramhed af vævet på halsen
- Følelse af klump i halsen
- Synkebesvær
- Besvær med at åbne munden
- Smerter
- Arvæv
Behandlingen af hals- og kæberegionen starter med en grundig undersøgelse. Herefter tilrettelægges den individuelle behandling.
Behandlingen kan bestå af manuelbehandling af muskler, fascier, nakke og kæbeled samt holdningskorrektion. Der instrueres i et individuelt tilpasset øvelsesprogram.
Vi tilbyder også behandling med Deep Oscillation. Deep Oscillation fremmer cirkulationen i vævet på en skånsom måde.
Hals, stemme og synkegener
Spændinger og stramhed i hals, strube og kæberegionen kan give forskellige symptomer som:
- Følelse af klump i halsen
- Synkebesvær
- Hæshed og rømmetrang
- Ømhed ved strube og halsen
- Hovedpine og smerter i nakken
- Besvær med at gabe og tygge
Behandlingen af hals- og kæberegionen starter med en grundig undersøgelse. Herefter tilrettelægges den individuelle behandling.
Behandlingen kan bestå af manuelbehandling af strube, tungeben, muskler, fascier, nakke og kæbeled samt holdningskorrektion. Der instrueres i et individuelt tilpasset øvelsesprogram.
Vi tilbyder også behandling med Deep Oscillation. Deep Oscillation fremmer cirkulationen i vævet på en skånsom måde.
Book tid hos en fysioterapeut i Aarhus C
Book en tid eller ring, hvis du har spørgsmål. Vi sidder klar.