Inkontinens betyder, at du ikke er i stand til at holde på urin, afføring eller luft. Inkontinens kan ramme både mænd og kvinder og i alle aldre. Hyppigheden stiger med alderen for både kvinder og mænd.
De fleste vil være generet af deres inkontinens i forbindelse med arbejde, i sociale sammenhænge, ved sport, fysisk aktivitet, samvær med partner. Vi er bare ikke så gode til at tale om det.
Der findes forskellige typer af inkontinens:
- Stressinkontinens; kaldes også anstrengelsesinkontinens, og det opleves, når du anstrenger dig ved f.eks. host, nys, løft, løb eller anden form for motion. Årsagen er ofte en svag bækkenbundsmuskel og svaghed i det bindevæv, der støtter op omkring blæren.
- Urgeinkontines; kaldes også tranginkontinens eller overaktivblære. Når du mærker trangen til at tisse, skal du skynde dig meget og lækker ofte meget, inden du når toilettet.
- Efterdryp; Du oplever urinlækage lige efter toiletbesøg
- Anal inkontinens; du oplever ufrivillig afgang af afføring eller ufrivillig afgang af luft.
- Blandingsinkontinens; er en blanding af stressinkontinens og urgeinkontinens.
Årsagen til inkontinens kan være mange. Graviditet, fødsel, hormonelle forandringer, herunder særligt overgangsalder, spændte bækkenbundsmuskler, kronisk hoste, kronisk forstoppelse, psykiske faktorer, prostataoperation, forstørret prostata er nogle af årsagerne. Nogle sygdomme kan også medføre inkontinens.
En behandling indledes med en snak om dit problem og en grundig undersøgelse.
Du vil blandt andet få lavet en underlivsundersøgelse, hvor bækkenbunden vurderes i forhold til muskelfylde, skader på musklen, knibe-evne, udholdenhed, styrke og koordination. På den måde får du vished om din knibefunktion, og om du kniber korrekt.
Behandlingen består af; Vejledning og instruktion i bækkenbundsøvelser, vejledning omkring vandladningsvaner, nedsættelse af belastning på bækkenbunden. Der bliver udarbejdet et træningsprogram, der er tilpasset dit niveau og specifikke behov.
Alle patienter informeres om bækkenbundens anatomi og funktion inden undersøgelsen. Patienter skal give sit samtykke til undersøgelse.
Inkontinens og underliv
Bækkenbund
Bækkenbunden er den muskelgruppe, der lukker bækkenet nedadtil. Musklen er hovedansvarlig for, at du kan holde på urin og afføring, og den understøtter underlivsorganerne. Musklen er cirka 1centimeter tyk, og placeret så den er svær at se og mærke. For at opnå bedst effekt af bækkenbundstræning, er det vigtigt at du ved, hvordan du skal knibe
Svage bækkenbundsmuskler og behov for bækkenbundstræning kan opstå på grund af:
- Bækkenbundsprolaps
- Rectus diastase (delte mavemuskler)
- Graviditet/fødselsskader
- Inkontinens
- Operation i underlivet
- Mave/tarmproblemer
- Aldring
- Inaktivitet
- Overvægt
Inkontinens
- Stressinkontinens; kaldes også anstrengelsesinkontinens, og det opleves, når du anstrenger dig ved f.eks host, nys, løft, løb eller anden form for motion. Årsagen er ofte en svag bækkenbundsmuskel og svaghed i det bindevæv, der støtter op omkring blæren.
- Urgeinkontines; kaldes også tranginkontinens eller overaktivblære. Når du mærker trangen til at tisse, skal du skynde dig meget og lækker ofte meget, inden du når toilettet.
- Efterdryp; Du oplever urinlækage lige efter toiletbesøg.
- Anal inkontinens; du oplever ufrivillig afgang af afføring eller ufrivillig afgang af luft.
- Blandingsinkontinens; er en blanding af stressinkontinens og urgeinkontinens.
Årsagen til inkontinens kan være mange. Graviditet, fødsel, hormonelle forandringer, herunder særligt overgangsalder, spændte bækkenbundsmuskler, kronisk hoste, kronisk forstoppelse, psykiske faktorer, prostataoperation, forstørret prostata er nogle af årsagerne. Nogle sygdomme kan også medføre inkontinens.
Behandlingen består af; Vejledning og instruktion i bækkenbundsøvelser, vejledning omkring vandladningsvaner, nedsættelse af belastning på bækkenbunden.
Der bliver udarbejdet et træningsprogram, der er tilpasset dit niveau og specifikke behov.Alle patienter informeres om bækkenbundens anatomi og funktion inden undersøgelsen. Patienter skal give sit samtykke til undersøgelse.
Nedsynkning af underliv/underlivsprolaps
Nedsynkning af underlivet/genitialprolaps.
Nedsynkning af underlivet, er en slags brok i skeden, hvor blære, livmoder, tarm eller endetarm synker ned i skeden eller ud af skeden.
Synker blæren ned i skeden kaldes det en cystocele, er det endetarmen, der synker ned, er det en rectocele Tarme, der synker ned i skeden, kaldes en endocele, og endelig er der livmoderen, der kan synke ned i skeden, uteruscele.
En kvinde kan have flere nedsynkninger på en gang.
Tilstanden er ufarlig, men den kan virke voldsom.
Nedsynkningen sker på grund af svækkelse af muskler og støttevæv i underlivet.
Det er en meget almindelig tilstand og skyldes ofte børnefødsler, tungt arbejde, arvelige faktorer, kronisk hoste, hormonelle forandringer.
En nedsynkning giver typisk først symptomer, når den har en vis størrelse.
Symptomer på en prolaps kan være;
- En bule i skeden, som normalt ikke er der
- Tyngdeformelse
- Smerter ved samleje
- Følelsen af en tampon, der sidder forkert
- Lænderygsmerter
- Vandladningsproblemer
- Problemer med afføring/at tømme tarme
Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte kvinde mærker. Ved fysisk aktivitet øges symptomerne oftest.
Du kan ikke træne en underlivsprolaps væk. Med ved træning af bækkenbundsmuskulaturen øges styrken i muskulaturen og dermed støtten til underlivsorganerne. En øget støtte kan mindske symptomerne og en udvikling af prolapsen kan muligvis standses.
Ved behandlingen vil du få:
- Information om din tilstand, så du ved, hvad du selv kan gøre.
- Instruktion i bækkenbundsøvelser, der er tilpasset dit niveau.
- Indsigt i faktorer, der kan afhjælpe symptomerne på nedsynkning.
- Undervisning i hvad en underlivsprolaps er.
Book tid hos en fysioterapeut i Aarhus C
Book en tid eller ring, hvis du har spørgsmål. Vi sidder klar.