Okklusionstræning er særlig interessant og brugbar i rehabilitering og træning af dig, der ikke tåler høj mekanisk belastning, men som fortsat har gavn af en forbedret såvel som en vedligeholdt muskelfunktion.
Okklusionstræning er hverken skadeligt eller farligt, så længe det anvendes med forståelse og omtanke for dig som patient.
Forskning har vist at træning med lav ydre belastning (< 30 % af 1 maksimal gentagelse) under okklusion, er ligeså effektiv til at øge muskelmassen som traditionel tung styrketræning (> 60 % af 1 maksimal gentagelse).
Okklusionstræning – genvej til bedre og stærkere muskler
Okklusionstræning kan bedst forstås som en fysiologisk genvej til at opnå muskeltilvækst og forbedret funktion med minimal belastning af sener og led. Under okklusionstræning påføres en manchet med et bestemt tryk om én af kroppens ekstremiteter (arme eller ben). Manchetten vil delvist afklemme ekstremiteten så muskulaturen hurtigere udtrættes, og i okklusionstræning arbejdes der derfor med lavere belastninger end i traditionel tung styrketræning.
Selvom okklusionstræning fortsat er et nyt redskab for mange fysioterapeuter og sundhedsfagligt personale i den professionelle rehabilitering, så er forskningen i okklusionstræning mangeårig og effekten er veldokumenteret. Ud at anvende delvis okklusion med traditionelle styrketræningsøvelser kan det også kombineres med gang- og cykelarbejde.
På engelsk kendes okklusionstræning som Blood Flow Restriction Exercise (BFRE). Den præcise mekanisme i okklusiontræning er at man delvist afklemmer det arterielle indløb, og totalt afklemmer det venøse tilbageløb fra en ekstremitet ved hjælp af en manchet.
Okklusionstræning anvendes kun på arme eller ben og formålet er at skabe utilstrækkelig iltforsyning til den ekstremitet, som man afklemmer. Under okklusionstræning vil anaerobe energiprocesser igangsættes tidligere end under et tilsvarende arbejde uden okklusion. Det sker som en kompensation for den utilstrækkelige iltforsyning i kroppens forsøg på at opretholde arbejdsintensiteten. Større motoriske enheder og type-2 fibre rekrutteres tidligere i arbejdet/under træning med okklusion, restprodukter fra de anaerobe processer vil akkumulere og muskulaturen bliver udsat for et metabolisk stress som samlet set vil opregulere en række signalleringsveje for muskelvækst (hypertrofi).
Leje eller køb af okklusionsudstyr
Okklusionsbehandling er velegnet til behandling af forskellige skader, hvor der i behandlingen indgår forskellige former for fysisk træning.
Behandling med okklusion bruges kun til arme og ben.
Udstyret består af en manchet og en pumpe.
Du kan leje eller købe udstyret hos os.
Vi tilbyder udstyret i 4 størrelser og til følgende lejepriser pr. uge og købspriser:
Small:
Manchetten dækker omkredsmål fra 20-32 cm
Lejepris pr. uge: 100 kr. (Depositum på 500 kr.)
Købspris: 1.261 kr.
Medium:
Manchetten dækker omkredsmål fra 31-44 cm
Lejepris pr. uge: 100 kr. (Depositum på 500 kr.)
Købspris: 1.299 kr.
Large:
Manchetten dækker omkredsmål fra 45-61 cm
Lejepris pr. uge: 100 kr. (Depositum på 500 kr.)
Købspris: 1.366 kr.
XL:
Manchetten dækker omkredsmål fra 60-74 cm
Lejepris pr. uge: 100 kr. (Depositum på 500 kr.)
Købspris: 1.394 kr.
Okklusionsudstyr – manchet og pumpe
Udstyret kan anvendes ved hjemmetræning til behandling af skader og smerter samt til træning af muskler.
Udstyret med manchet og pumpe kan med fordel bruges til forebyggelse og behandling af følgende:
- Korsbåndsskader
- Ligamentskader
- Meniskskader
- Artrose (slidgigt)
- Patellofemorale smerter (smerter i knæet)
- Risiko for atrofi (muskeltab) som konsekvens af immobilisering.
- Andre skader/lidelser, der forhindrer brug af tung styrketræning.