Nedsynkning af underlivet/genitialprolaps.
Nedsynkning af underlivet, er en slags brok i skeden, hvor blære, livmoder, tarm eller endetarm synker ned i skeden eller ud af skeden.
Synker blæren ned i skeden kaldes det en cystocele, er det endetarmen, der synker ned, er det en rectocele Tarme, der synker ned i skeden, kaldes en endocele, og endelig er der livmoderen, der kan synke ned i skeden, uteruscele.
En kvinde kan have flere nedsynkninger på en gang.
Tilstanden er ufarlig, men den kan virke voldsom.
Nedsynkningen sker på grund af svækkelse af muskler og støttevæv i underlivet.
Det er en meget almindelig tilstand og skyldes ofte børnefødsler, tungt arbejde, arvelige faktorer, kronisk hoste, hormonelle forandringer.
En nedsynkning giver typisk først symptomer, når den har en vis størrelse.
Symptomer på en prolaps kan være;
- En bule i skeden, som normalt ikke er der
- Tyngdeformelse
- Smerter ved samleje
- Følelsen af en tampon, der sidder forkert
- Lænderygsmerter
- Vandladningsproblemer
- Problemer med afføring/at tømme tarme
Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte kvinde mærker. Ved fysisk aktivitet øges symptomerne oftest.
Du kan ikke træne en underlivsprolaps væk. Med ved træning af bækkenbundsmuskulaturen øges styrken i muskulaturen og dermed støtten til underlivsorganerne. En øget støtte kan mindske symptomerne og en udvikling af prolapsen kan muligvis standses.
Ved behandlingen vil du få:
- Information om din tilstand, så du ved, hvad du selv kan gøre.
- Instruktion i bækkenbundsøvelser, der er tilpasset dit niveau.
- Indsigt i faktorer, der kan afhjælpe symptomerne på nedsynkning.
- Undervisning i hvad en underlivsprolaps er.