Skip to main content
Fysioterapien Åboulevarden 70 logo
Artikler
Behandlingskoncepter
3. december 2021

McKenzie koncept

McKenzie-metoden er en behandlingsmetode og diagnosticeringskoncept, der i høj grad vægter at uddanne patienten i sit eget rygproblem eller nakkeproblem og gennem simple øvelser reducere smerterne og genskabe det normale funktionsniveau.

På baggrund af dine smerter og leddenes evne til at bevæge sig kan en McKenzie-uddannet fysioterapeut finde frem til, hvilket type problem du har. Denne undersøgelsesmetode sikrer dig optimal kvalitet og udbytte, og du får selv en indgående indsigt i, hvorfor du har ondt.

McKenzie er en behandlingsmetode, hvor patienten bliver inddraget

Forskning har vist, at en McKenzie-undersøgelse foretaget af en eksamineret terapeut er lige så pålidelig og værdifuld som dyre specialundersøgelser (bl. a. MR-scanning), når det drejer sig om at finde årsagen til patientens problem.

Kernen i en behandling efter McKenzie-metoden vil altid være en grundig instruktion i øvelser, som skal udføres regelmæssigt i dagligdagen. De fleste patienter kan med stor succes behandle sig selv. For patienter med sværere problemer vil den McKenzie-uddannede fysioterapeut supplere dine egne øvelser med behandlingsteknikker, som påvirker symptomerne direkte. Din fysioterapeut vil naturligvis stå til rådighed med råd og vejledning!

Book tid hos en fysioterapeut i Aarhus C

Har du spørgsmål til det, du har læst? Ring til os, eller book en tid online.