Vi har gennem mange år opbygget stor erfaring og ekspertise i fysioterapeutisk behandling i patienters eget hjem.
Vi holder os opdaterede om sidste nyt indenfor behandling/træning. Der kan udføres fysioterapi af høj kvalitet, selv om det foregår i hjemmet.
Ved hjemmebehandling kommer fysioterapeuten hjem, hvor du bor og tilbyder den relevante behandling i forhold til de problemer/den diagnose, der er tale om. Det er egen læge, der afgør om behandlingen kan foregå i hjemmet.

Hjemmebehandling er mobil behandling, hvor vores fysioterapeut kommer hjem til dig.
Hjemmebehandling gives typisk til ældre eller svært handicappede, som ikke har mulighed for at komme til klinikken. Der kan være tale om:
- Genoptræning
- Vedligeholdende træning
- Smertebehandling
- Balancetræning (f.eks. forebyggende træning mod faldulykker)
- Eller andre problemstillinger, lægen har henvist til

Hjemmebehandling tilbydes uanset bopæl:
- På plejehjem
- I ældrebolig
- Eller hvor du bor
Der er 3 typer henvisninger i forhold til behandling i hjemmet:
- Vederlagsfri Fysioterapi, som er uden betaling. Der er tale om diagnoser med varige handicaps såsom halvsidig lammelse, sclerose, parkinson, andre neorologiske lidelser, muskelsvind og flere andre alvorlige varige lidelser. Spørg lægen om diagnosen indgår i vederlagsfri behandling. Det er muligt at få behandling over lang tid.
- Behandling med alm. henvisning. Det kunne f.eks. være smerter i ryggen, hovedpine, problemer med gangfunktion, trappegang og meget andet. Aarhus Kommune betaler 85% af egenbetaling, hvis du har sundhedskort.
- Genoptræningsplan, som typisk gives fra hospitalet efter hospitalsophold. Der er ofte tale om genoptræning efter operation med tab af funktionsevner. Målet kan være at komme tilbage til normalt funktionsniveau (balance, styrke, gangfunktion), så man eksempelvis kan blive i eget hjem.
På Fysioterapien Åboulevarden 70 er vi flere fysioterapeuter af begge køn, der udfører hjemmebehandling.
Kontakt os på telefonnummer 86 12 29 04 og få hjælp til at bestille fysioterapeutisk hjemmebehandling.