Holdtræning med GLA:D RYG er p.t. ikke en mulighed på klinikken, men vi tilbyder individuel træning med supervision af en certificeret GLA:D® Ryg fysioterapeut. Ved hver rygtræning justeres du både i udførelsen af hver enkelt øvelse, men også i sværhedsgraden af dem.
Individuel træning med GLA:D RYG på klinikken.
Har du ondt i ryggen med rygsmerter i lange perioder, så er GLA:D RYG et oplagt valg til et træningsforløb, der går i dybden med dine rygproblemer.
Her på fysioterapi-klinikken hos Fysioterapien Åboulevarden 70 tilbyder vi et træningsforløb med GLA:D RYG, og forløbet består af undersøgelse, test, undervisning, instruktion i øvelser, samt et superviseret træningsforløb på hold i 8 uger.
GLA:D RYG træningen er et tilbud til dig med længerevarende rygsmerter, og det er vores mål, at du får en større viden om din ryg samt en forbedret fysisk formåen. Målsætningen for dig er en øget egen-håndtering, der kan medvirke til at styrke din ryg og dermed forbedre din dagligdag.
Du kan kontakte klinikken på tlf. 86 12 29 04 og få en tid til første konsultation.
Pris for deltagelse med lægehenvisning følger gældende sygesikringstakster for både konsultationer og holdtræning/undervisning.
Desuden ydes der tilskud ved medlemskab af sygeforsikring “danmark”.
OBS! GLA:D RYG Holdet er i øjeblikket sat på pause.
Vi kan tilbyde en god og effektiv rygtræning på vores Ryghold, som også ledes af vores GLA:D RYG specialist Nicolai.

Træningsforløb til patienter med rygsmerter
OBS! GLA:D Ryg holdet er i øjeblikket sat på pause.
Vi kan tilbyde en god og effektiv rygtræning på vores Ryghold, som også ledes af vores GLA:D RYG specialist Nicolai.
GLA:D® Ryg forløbet er for dig, der har langvarige eller tilbagevendende rygsmerter – eller for dig, som gerne vil forebygge nye rygproblemer.
GLA:D® Ryg er et træningsforløb, der er udviklet og bygget op af alle de ting, der har størst effekt på rygsmerter og forskellige former for ondt i ryggen.
GLA:D® Ryg er et træningskoncept for ryggen, og det er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet. Træningskonceptet giver dig information og større viden om rygsmerter samt en relevant træning med henblik på at genopbygge ressourcer og funktioner i din ryg, hvilket blandt andet sker gennem forbedret styrke, udholdenhed og koordination.

Træning af og viden om ryg.
GLA:D® Ryg forløbet omfatter følgende:
- Information om ryggen og dens smertemekanismer.
- Viden om hvordan du bedst kan håndtere dine smerter.
- Opstart af et træningsprogram, der er tilpasset netop dit niveau på en sikker og tryg måde.
Og så kræver det selvfølgelig også en indsats fra din side, for at du kan få det bedste udbytte og en forbedret ryg.
Rygsmerter
Rygsmerter er noget, som de fleste mennesker oplever. Hos nogle mennesker er det lette, forbigående gener, mens andre er stærkt begrænsede i deres hverdag i årevis eller i tilbagevendende perioder. Fysiske smerter opstår, når du bliver udsat for større belastninger, end dine ressourcer kan klare. Det handler om fysisk belastning på led og i muskler, din måde at bevæge dig på og om dine mentale belastninger i form af for eksempel træthed eller bekymringer.
Styrken af smerter hænger ikke særligt godt sammen med det, der sker i din ryg. Smerter er en alarm, der forsøger at få dig til at gøre noget, men på samme måde som en røgalarm ikke fortæller, om der er røg fra et stearinlys eller en stor brand, fortæller din smertealarm heller ikke, hvad der er galt. Derfor kan det være svært at blive klog på dine smerter i din ryg.
Videnskabeligt underbygget behandling af ryggen
Der er videnskabelig dokumentation for god effekt af vejledt træning, generel fysisk aktivitet, manuel behandling og af at få viden om rygsmerter. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at det er de tilbud patienter med behandlingskrævende rygbesvær får.
GLA:D® Ryg bygger på den nyeste viden og tilbyder viden om rygsmerter (patientuddannelse) og vejledt træning med henblik på at give dig redskaber til selv i højere grad at kunne styre dine smerter i ryggen; også efter at rygtræningsforløbet er afsluttet.

Vores opgave
Vi underviser og vejleder dig ud fra et rygtræningsprogram, der er udviklet ved Syddansk Universitet. Vi målretter træningen af din ryg til dit behov. Du får en træningsdagbog med hjem med illustration af rygøvelserne. Din fysioterapeut sørger for at registrere undersøgelsesfund i GLA:D® Ryg registeret.
Din opgave
For at få optimalt udbytte af dit rygtræningsforløb anbefaler vi, at du såvidt muligt deltager i rygtræningen hver gang. Vi opfordrer dig til gradvist at være mere fysisk aktiv, ved fx at gå flere ture, cykle på arbejde, eller foretage dig det, som vi bliver enige om, kunne være godt for dig og din ryg. Du skal også være indstillet på, at denne rygtræning muligvis forværrer dine rygsmerter i en overgangsperiode. Det er ufarligt, men naturligvis ubehageligt. Desuden er det en del af forløbet, at du besvarer spørgeskemaer, når du starter på GLA:D® Ryg og igen efter 3, 6 og 12 måneder, så du dermed bidrager til en større viden om rygbesvær og behandling af ondt i ryggen.
GLA:D® Ryg er altså både en uddannelse af dig som patient og en rygtræningsform baseret på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, forskningsstudier og internationale kliniske retningslinjer. Anbefalingerne repræsenterer den nyeste og bedste viden om behandling af rygsmerter fra hele verden.
GLA:D® Ryg må kun varetages af certificerede fysioterapeuter og kiropraktorer.
GLA:D® Ryg forløbet indeholder følgende
Indledende undersøgelse ved en fysioterapeut
- Du undersøges til en start af en fysioterapeut og testes i 5 simple funktionstests.
- Du udfylder et spørgeskema, som du får tilsendt via mail.
- Du introduceres til øvelserne, som indgår i den praktiske træningsdel.
- Du vurderes så i forhold til, hvilket niveau du skal starte på i hver enkelt øvelse samtidig med, at der udarbejdes en individuel målsætning for rygtræningsforløbet.
2 x 1 times patientuddannelse (teoretisk)
Den teoretiske undervisning har fokus på information om ryggen og rygsmerter og derudover på, hvordan du på bedst muligt kan håndtere dine rygsmerter.
16 x superviseret individuel træning (praktisk)
PRAKTISK INFO
Til træningen skal du have tøj på, som du kan bevæge dig i, men du behøver ikke have specielt idrætstøj eller sko. Du kan bruge indendørssko eller træne i bare tæer.
Kontakt os på 86 12 29 04 for at få information om priser.
GLA:D RYG-certificerede fysioterapeuter.
GLA:D RYG træning varetages af fysioterapeuten Nicolai Grønkjær Adamsen, der er certificeret i GLA:D.