Fysioterapien Åboulevarden 70 er en anerkendt fysioterapi-klinik, der har eksisteret siden 1946.
I vores fysioterapiklinik er vi 14 fysioterapeuter og 2 sekretærer. Hver enkelt fysioterapeut har specialiseret sig i forskellige retninger, hvilket har den fordel for dig, at du har mulighed for at finde netop den fysioterapeutiske behandling såvel som træning, som du har behov for.
Fysioterapeuterne behandler med hver deres specialiserede kompetencer tilsammen mange former for fysiske skader og lidelser. Desuden kan du finde mange forskellige træningshold, hvor du har mulighed for at få genoptræning såvel som vedligeholdelse af din fysik og din fysiske kunnen.
Gode faciliteter med træningssal og redskaber
Fysioterapi-klinikken råder over en stor træningssal til træning såvel som genoptræning med fysioterapeutiske redskaber. Desuden har vi en træningssal, der er beregnet til holdtræning for eksempelvis fysio-pilateshold og babyhold.
Fysioterapien ligger i centrum af Aarhus på Åboulevarden 70, 4. sal og lige overfor Magasins P-hus. Som patient vil du derfor have en let tilgængelig adgang til vores fysioterapi, hvis du kommer i bil eller med en af de mange busser, der holder ud for vores fysioterapi-klinik. Der er elevator og nem adgang for gangbesværede.
Fysioterapi-klinikken kan kontaktes fra kl 8.00-18.00 (fre 17.00)
Vores 2 sekretærer holder styr på alle aftaler og står for koordinering og planlægning af træning og behandlinger i fysioterapien.
Det giver dig mulighed for at kontakte os telefonisk hver dag i vores åbningstider, hvis du vil bestille tid eller har spørgsmål om vores fysioterapeuter, fysioterapeutiske behandlinger eller træningshold.
Fysioterapien Åboulevarden 70, er en af de første klinikker for fysioterapi i Aarhus. Den har eksisteret siden 1946 og lå oprindelig i Nørre Allé, hvor den hed Århus Lysbadeanstalt og var dengang den største fysioterapi-klinik i Danmark udenfor København. Det nuværende ejer-team, som har været en del af medarbejderstaben i flere år, overtog klinikken i 2008.